Aktuelt

Nyheder

Forside / Tid for grødeskæring i de offentlige vandløb

Tid for grødeskæring i de offentlige vandløb

Nu er det snart tid for grødeskæring i de offentlige vandløb. Der, hvor der skæres 2 gange, er den tidlige skæring sikkert allerede overstået.

Som altid er det vigtigt, at du tydeligt afmærker hydranter, mulepumper og andet, der måtte stå langs vandløbet, og gerne med en høj pind med flag eller andet, der er højere end vegetationen i bræmmen, ellers har maskinføreren ikke mange chancer for at se din markering.

Også en opfordring til at markere drænudløbene, så maskinføreren kan se, at der er et rør, og kan sørge for, at der er frit ud for drænet.

Husk også ledhåndtag på hegn, så maskinerne kan komme igennem fra den ene mark til den næste.

Hold gerne øje med dit vandløb og se, om det er blevet grødeskåret. I nogle tilfælde kommer der en håndmand igennem efter maskinvedligeholdelsen og gør det sidste arbejde, hvor maskinen ikke kunne komme til.

I nogle kommuner kan man se forventet grødeskæringsuge på kommunernes hjemmesider.

Du kan se mere om grødeskæringen og de syd- og sønderjyske kommuners grødeskæringsplaner her: Grødeskæring i de offentlige vandløb – Sønderjyske Vandløb

Louise H. Riemann

Miljø- og naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915

Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.