I aftalen om Grøn Trepart er målet en omlægning af dele af landbrugsjorden til vådområder, lavbundsprojekter, skov og anden ekstensivering. Dette skal ske frivilligt og i et tæt samarbejde med lodsejerne. Derfor vil Landbrugets organisationer og Aabenraa Kommune gerne invitere alle lodsejere i Aabenraa Kommune til møde om Grøn Trepart.
Hør mere om: Hvor er vi nu, og hvor kan du som lodsejer byde ind med projekter og idéer i omlægningsplanerne?
Mødet er for lodsejere med arealer, der afvander mod Vadehavet.
Program:
- Velkomst ved Aabenraa Kommune og landbrugsorganisationerne
- Hvad er målet med Den Grønne Trepart? v/ udtagningskonsulenterne
- Hvordan tilgår kommunen arbejdet med omlægningsplanerne v/ Aabenraa Kommune
- Virkemidler, tilskud og muligheder v/ udtagningskonsulenterne og Aabenraa Kommune
- Oplæg til arbejde med indtegning på kort
- Kaffe/the og kage
- Dialog med kommune og udtagningskonsulenter samt indtegning af forslag til projektområder
- Tak for i dag m/ øl og vand
Alle er velkomne til begge møder. Tilmelding ikke nødvendig.
Mødet er arrangeret i et samarbejde mellem LHN, Aabenraa Kommune, Spiras og Sønderjysk Familielandbrug.