Hvis du har søgt tilskud under bio-ordningen ekstensivering med slæt, er det vigtigt, at du husker at tage et slæt i perioden 1. juni til 15. september. Hvis du i forbindelse med din ansøgning om ekstensivering med slæt har valgt mulighed for afgræsning, skal du desuden sende billeder i Landbrugsstyrelsens app, som viser, at du har taget et slæt på arealet i perioden 1. juni til 15. september.
Landbrugsstyrelsens app
Hvis du har søgt tilskud under bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs, er det vigtigt, at du husker at overholde aktivitetskravet fra grundbetalingen, da et areal med miljø- og klimavenligt græs skal være berettiget til grundbetaling. Det kan du gøre ved at lave mindst én tydelig slåning eller lade arealet afgræsse, begge dele i perioden 1. juni til 25. oktober.
Det er vigtigt for begge ordninger, at arealerne, du søger tilskud til, er med græs i hele ansøgningsåret.
Læs mere
Du kan læse mere om krav om aktiviteter for ekstensivering med slæt og miljø- og klimavenligt græs i ordningernes vejledninger.
Vejledning om ekstensivering med slæt 2024
Vejledning om tilskud til miljø- og klimavenligt græs 2024