Om LHN

Job hos LHN

Forside / Om LHN / Job

Hos LHN har vi stor fokus på at skabe en god og attraktiv arbejdsplads, hvor grundholdningen er, at alle vores medarbejdere er lige vigtige. Som jeg ynder at sige; vi skal se os selv som et fodboldhold, hvor alle pladser er er lige vigtige for at vinde kampen. Det er vores samspil og respekt for hinanden, som får bolden over målstregen.

Forretningschef Poul Erik Hedegaard                      

Job og karriere

LHN er en veletableret moderne  rådgivningsvirksomhed, som rådgiver landmænd samt små og mellemstore virksomheder indenfor andre erhverv. Vi er både et rådgivningshus og en forening – og i rådgivningsvirksomheden står 35 medarbejdere klar til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Hos LHN tilbyder vi dig

  • En virksomhedskultur, hvor ideer værdsættes og hurtigt kan blive til handling
  • Stor indflydelse på din egen arbejdshverdag
  • Et team af fantastiske kolleger med en åben og uformel omgangstone
  • En fleksibel arbejdsplads med fokus på trivsel, efteruddannelse og personalegoder

Ledige stillinger

LHN søger drifts- og skatterådgiver

Korte kommandoveje og kort vej fra udviklingside til handling. Indflydelse på retningen for rådgivning og dermed mulighed for at sætte et gedigent fingeraftryk.

Lyder det attraktivt?

Så er LHN helt sikkert den rigtige arbejdsplads for dig.

Læs mere

Uopfordrede ansøgninger

Såfremt vi ingen ledige stillinger har, eller du ikke fandt et stillingsopslag, der var relevant for dig, vil vi stadig meget gerne høre fra dig. Tøv ikke med at sende en ansøgning og dit CV til os.

Send her
Vi passer på dine persondata

Når vi modtager en ansøgning på en opslået stilling, gemmes denne på forsvarlig vis jf. LHN’s persondatapolitik.

Bliver du ansat, gemmer vi din ansøgning sammen med din personalesag. Får du ikke den ansøgte stilling, gemmer vi din ansøgning i en periode på højst 6 måneder med henblik på en eventuel senere ledig stilling. Du kan altid kontakte os, hvis du ønsker din ansøgning slettet, inden de 6 måneder er gået.

Når vi modtager en uopfordret ansøgning, gemmes denne på forsvarlig vis jf. LHN’s persondatapolitik.

Din ansøgning vil blive gemt i 6 måneder og herefter bliver den slettet. Kontakt os hvis du ønsker din ansøgning slettet, inden udgangen af de 6 måneder.

Du finder LHN’s persondatapolitik her 

Arbejdskultur og værdier

Som medarbejdere i LHN har vi alle sammen sagt ja tak til at være en del af vores kultur og efterleve virksomhedens værdier.

Positiv tilgang

Med en positiv tilgang vil vi være lærende, udadvendte, positive, have godt humør, medvirke til godt arbejdsklima og være stolte af LHN.

God kollega

Som en god kollega kan vi sparre, have forståelse for andre, være solidarisk, omsorgsfuld, anerkendende, hjælpsom, imødekommende og lyttende.

Loyalitet

Vores loyalitet ligger hos LHN, vores kolleger, kunder og samarbejdspartnere – og vores dagsordener er gennemskuelige.

Forretningsorienteret

Med et forretningsorienteret mindset har vi en effektiv tilgang, fokus på kundeservice, er gode afsluttere, forretningsskabende, opsøgende og sælgende.

Pligtopfyldende og ansvarsbevidste

Vi er pligtopfyldende og ansvarsbevidste, handler som aftalt, har indlevelsesevne, tager medansvar, er ordentlige, grundige og forpligter os til at tage hinanden alvorligt og følge op.

Energi og engagement

Vores energi og engagement er målrettet, ambitiøs, motiverende, aktiv, initiativrig, arbejdsom og opsøgende.

Kompetente

At være kompetente betyder, at vi har en realistisk tilgang, er dygtige, troværdige, faglige og kvalitetsbevidste.

Forandringsparate

Som medarbejdere i LHN er vi forandringsparate, klar til udfordringerne, fleksible, åbne, nytænkende, selvtænkende, idérige og giver positiv modstand.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev