Job
LHN søger driftsrådgivere
Driftsrådgivere
LHN er en veletableret moderne rådgivningsvirksomhed, som har til huse lige uden for Tinglev tæt på den sønderjyske motorvej. I LHN-huset rådgiver og servicerer vi konventionelle og økologiske landmænd samt små og mellemstore virksomheder inden for andre erhverv – samt privatkunder. Vi er 34 medarbejdere i alt, og du bliver en del af LHN’ s økonomiafdeling, der pt. består af 21 dygtige og erfarne kolleger.
Har du erfaring med landbrugsrådgivning og kan du gøre en forskel for dine kunder, så de oplever en forskel på bundlinjen?
Og har du måske en særlig interesse for ESG eller råvare- og rentemarkedet? – Så er du en af de driftsrådgivere vi søger.
Som driftsrådgiver hos LHN vil du opleve en kultur, der bygger på korte beslutningsveje. Det betyder også, at du får indflydelse på rådgivningen og dermed mulighed for at sætte et stærkt fingeraftryk. Vi værdsætter initiativ, så vi hele tiden har den nyeste viden, som kan formidles videre i organisationen? Og så har vi fokus på at ”spille hinanden gode”.
Vi søger rådgivere som trives med at fordybe sig i tal og talsammenhænge og som finder stor motivation i relationen og sparringen med sine kunder, men også sine kolleger. Alt efter hvilke kompetencer du bringer ind i vores team af rådgivere, kan opgaverne være udarbejdelse af regnskabsanalyser, budgetter og budgetopfølgninger. Det spiller ingen rolle, om du har lang eller kort erfaring på området, men det er en fordel, hvis du har kendskab til landbrug, og du skal kunne yde rådgivning, der skaber merværdi:
Det handler om kundens bundlinje.
Du får rig mulighed for at videreudvikle dig – både gennem dine kolleger og ved løbende efteruddannelse – helt afhængig af dine fremtidsplaner.
ESG
En af de store udfordringer, som landmanden står overfor, er afrapportering af ESG i sit landbrug. Bæredygtighed er en vigtig dagsorden, og her har du muligheden for at opbygge en særlig kompetence, som kommer dine kunder til gode, men hvor du også kan blive sparringspartner for dine kolleger.
Råvare- og rentemarkedet
Et andet fokusområde, hvor du har mulighed for at specialisere dig, er råvare- og rentemarkedet. Her arbejder LHN sammen med landbrugets vigtigste analyseinstitut AgroMarkets om hjælp til finansiering, daglige anbefalinger om råvarehandel og oversigt over råvarepriser. Du vil her få til opgave at rådgive dine kunder og kolleger til at danne sig et overblik over råvarer og konjunkturforhold.
Yderligere spørgsmål?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Managing Partner Bodil Brodal hos BRODAL Search & Selection på telefon 3092 7123. Diskretion og fortrolighed er en selvfølge.
Send din ansøgning samt CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.