Rådgivning

Naturtjek

Naturtjek

Et naturtjek er et tilbud til økologiske og konventionelle landmænd, der vil have hjælp til naturpleje for at skabe eller vedligeholde naturområder på deres ejendomme. Med et naturtjek kan vi udpege naturområder til naturpleje og i fællesskab finde måder at bevare naturen og øge biodiversiteten.

Et naturtjek er praktisk talt et oversigtskort, hvor naturområderne på din ejendom er markeret. Hvert område rangeres med 1-10 stjerner i forhold til areal og tiltag. 10 stjerner markerer højest opnåelige naturværdi for den pågældende naturtype.

Øg biodiversiteten 

Et naturtjek skal guide landmænd til at vælge de mest effektive virkemidler. Blomsterstriber er for eksempel populære, men ikke så effektiv naturpleje som døde eller nedfaldne træer.

Eksisterende naturområder giver højere scorer end nyetablerede områder. For eksempel har en natur- og artsrig eng højere naturværdi end et læhegn. Uanset naturværdien ved et naturtjek er det vigtigt at prioritere hensynet til naturen, så naturværdien øges.

Har du et ønske om at udvikle og vedligeholde naturområderne på din ejendom og brug for vejledning til effektive indsatser? Så kontakt LHN’s miljø- og naturrådgiver for et naturtjek. Sammen øger vi biodiversiteten i dit landbrug.

Kontakt LHN og hør, hvordan vi kan hjælpe præcis din bedrift.

Louise H. Riemann

Miljø- og naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915

Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk