Brak – kun et onde?           

Brakordningen med de pligtige 4 procent af omdriftsarealet fortsætter uændret i 2025, så alle er nødt til at have brak. Der ér gode løsningsmuligheder for de rigtige arealer.

Med den nuværende kornpris er der ikke god økonomi i at dyrke korn på arealer, hvor udbytterne i forvejen er lave. Fx på våde og ukrudtshærgede ukurante arealer. Her bør du overveje at etablere bestøverbrak, siger Hans Henrik Post, afdelingschef LHN Planteavl, Økologi & Miljø.

Der er en række fordele ved bestøverbrak, således Post. -Du er sikker på udbyttet, og du kan bruge brakken til at forbedre jordstrukturen. Det gør du ved at anvende frøblandinger med forskellige egenskaber. Fx kan blandinger, der giver planter med dybtgående rødder, bidrage til at løsne jorden i dybden på våde arealer.

– Opbygning af organisk materiale er et andet plus ved brakarealerne, tilføjer afdelingschefen. -Hvis du anvender kvælstoffikserende arter i bestøverbrakblandingerne, vil disse arter kunne samle store mængder kvælstof til efterfølgende afgrøder.

Udgiften til bestøverbrak består af en jordbehandling og en såning med en bestøverblanding. Bestøverblandingen kan ligge i 2 år, hvis man ønsker dette.

Indtægten på bestøverbrak er i 2024 6.820 kr. pr. hektar sat sammen af grundbetaling, tilskud til biodiversitet på 3.422 kr. og bestøverbraktilskuddet på 1.501 kr.  Med den nuværende kornpris svarer det til et udbytte på ca. 4,5 tons korn efter udgifterne til korndyrkningen er betalt. -Det er der mange jorde, der ikke kan matche, siger Hans Henrik Post, og påpeger.

-Ordningen er ikke interessant, hvis man har harmoniproblemer, da brak jo som bekendt ikke er et harmoniareal.

Er dit græs registreret korrekt?

Der findes flere forskellige kvælstofnormer for græs, og derfor er det vigtigt, at dit græs er registreret korrekt i dit gødningsregnskab.

Alle afgrødekoder har en normproduktion, og det er meget vigtigt, at du kan dokumentere denne produktion, hvis du bliver udtrukket til gødningskontrol, siger Hans Henrik Post med eftertryk.

Dokumentationen kan være i form af bilag af solgt græs, eller dokumentation at arealet er afgræsset af egne eller andres dyr.

Er dit græs fx registreret med kode 260 græs med kløver under 50 procent, skal du mindst kunne dokumentere et udbytte på 7400 FE for at få fuld N kvote til arealet. Kan du ikke avle 7400 FE på arealet, skal du vælge en anden afgrødekode, og dermed en kode, der har en lavere N kvote. Spørg din rådgiver hvilke muligheder der findes

Husk kravet om afgrøderotation                                                                                         

Det er ikke tilladt at have samme afgrøde i en mark mere end 3 år i træk. Husk det i din markplanlægning.

GLM 7 kravet om at mindst 35 procent af din bedrifts areal skal tilsås med en ny afgrøde i hver vækstsæson blev vedtaget i 2023, og kravet er fortsat gældende. Du skal nu være opmærksom på, at 2025 er det første år, hvor du kan få udfordringer med at så en bestemt afgrøde på et areal, hvor du i 2022-2023 og 2024 havde samme afgrøde. -Det er nemlig ikke tilladt at have samme afgrøde i mere end 3 år i træk, og det skal du være meget opmærksom på, når du laver din markplanlægning for næste sæson, siger Hans Henrik Post.

Ingen regel uden undtagelse

Græs er undtaget af ordningen. Det er derudover også tilladt at tilså med majs i mere end 3 år, så længe der er anmeldt og tilsået med græsudlæg i majsen hvert år.

Økologer og bedrifter under 10 ha er helt undtaget fra GLM 7 kravet.

Artiklerne er fra LHN Magasinet nr. 2, 2024 – se hele magasinet her