LHN Magasinet udsendes med Effektivt Landbrug lørdag den 7. december. Læs den online her på lhn.dk
Her får du nogle af overskrifterne, som venter dig.
Er din bedrift det vigtigste i dit liv?
Bedriften, og alt hvad der følger med, er godt forsikret. Det har de fleste landmænd taget hånd om. Og det er godt. Det er vigtigt, at der er styr på det, hvis uheldet er ude. Rigtigt mange selvstændige – herunder landmænd – føler sig dog ikke på samme måde trygge omkring deres personforsikringer ved sygdom og dødsfald. Det kan vi afhjælpe, således LHN’s forretningschef.
Glem ”one size fits all”
Når tiden er inde til at overdrage gården, står man overfor en af de største beslutninger, man kan tage som landmand og familie. Men der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Et vellykket generationsskifte kræver, at man vælger den model, der bedst matcher den situation, man står i, fastslår skatterådgiverne Brian Hansen og Carsten Schmidt.
Se bl.a. også:
- Få tryghed i din ejendomshandel. Et håndtryk i marken kan stadig godt besegle en aftale, men der skal betydeligt mere til for at aftalen gælder udenfor markskellet, konkluderer ejendomsrådgiver Inger Aagaard.
- Har du råd til at overkalke? I Grøn trepart er der lagt op til en afgift pr. udledt ton CO2 fra udbragt landbrugskalk, hvilket betyder knap en fordobling af prisen. Du skal have styr på dine markers reaktionstal siger juniorplanteavlsrådgiver Erik Muurmann.
- Brak – kun et onde? Med den nuværende kornpris er der ikke god økonomi i at dyrke korn på arealer, hvor udbytterne i forvejen er lave. Her bør du overveje at etablere bestøverbrak, siger Hans Henrik Post, afdelingschef LHN Planteavl, Økologi & Miljø.
- Har du styr på din vandingstilladelse. Markindvindingstilladelser har i en årrække en stor udfordring for mange landmænd. I høj grad også i det sønderjyske. LHN blev derfor i 2023 en del af Taskforce Markvand- Planteavlsrådgiver Kristian Petersen fortæller om arbejdet.
- Erfagruppe fejrer 20-års jubilæum. Tilbage i 2004 initierede LHN en erfagruppe i regi af projektet ”Udvikling af rådgivningstilbud til deltidslandmænd” og gruppen er still going strong. Deltidslandmand Martin Jørgensen fortæller hvorfor.
God fornøjelse med læsningen.