Der sker alt for mange ulykker i landbruget. På rigtigt mange landbrug er det sikkerhedskulturen, der halter. Og det går – lige indtil det så ikke gør.
Fra 2017 til 2024 blev der anmeldt 5.909 arbejdsulykker i landbruget. 36 af disse var med dødelig udgang, og en familie mistede en af sine kære. Mere end 1.900 af ulykkerne ramte unge mellem 18 og 29 år.
I forårets udgave af LHN Magasinet i 2025 (find den på lhn.dk) fortalte vi om den af beskæftigelsesministeren nedsatte ”Ekspertgruppe for Arbejdsulykker”, som i maj 2025 præsenterede en rapport med anbefalinger til forebyggelse af ulykker med maskiner i landbruget.
Ekspertgruppens første anbefaling handlede om at styrke sikkerhedskulturen i landbruget. At styrke den måde ledelse og medarbejdere tænker, taler og forholder sig til sikkerhed og det at forebygge arbejdsulykker. Netop dette er udgangspunktet for SEGES Innovations kampagne ”Det går nok”.
LHN har sat SEGES Innovations arbejdsmiljøchef Christina Edstrand i stævne for at høre mere om kampagnen.
Tankerne bag
-Vi leder hele tiden efter grundene til, at der sker så mange ulykker i landbruget, og så forsøger vi at igangsætte tiltag som imødekommer disse. Som fx denne kampagne, forklarer Christina Edstrand og fortsætter. -Kampagnen udspringer også af det arbejde, vi har lavet i Ekspertgruppen for Arbejdsulykker. Vi konstaterede gang på gang at succesen af de tiltag om sikkerhed i landbruget, som er blevet igangsat, altid afhænger af, om landmændene og deres medarbejdere vil arbejde sikkert og er bevidste i forhold til det at arbejde sikkert. Og derfor er kulturen på arbejdspladsen altafgørende; hvordan arbejder vi så sikkert, at ingen kommer til skade eller i yderste konsekvens mister livet.
-Statistikken viser, at alt for mange unge landmænd og lærlinge kommer til skade i landbruget. Og selvom kampagnen er målrettet alle i landbruget, håber vi at ramme lige præcis de unge via et samarbejde med nogle af landets mest markante landbrugs-influencere, fortæller Christina Edstrand. Hun opfordrer til at følge kampagnens influencere Mikkel Smedegaard, Bianca Kvægklapper, Livet på landet og AgriTech Medias Morten Damsgaard på deres kanaler bl.a. YouTube og Instagram, og til at man deler deres opslag.
Sikkerhedskultur ja men hvordan
Arbejdskultur kan være en svær og uhåndgribelig størrelse og også en tung skude at vende rundt, når der skal skabes en sikkerhedskultur. Christina Edstrand er hverken i tvivl om, hvordan det skal gribes an, eller om hvem der har ansvaret.
-Som ejer og leder skal man beslutte sig for, hvordan man ønsker at arbejdet skal planlægges og udføres på virksomheden, og så skal man kommunikere det tydeligt ud, så alle ved, at der ikke må tages chancer. At ”det går nok” ikke er ok. Herefter handler det om at gentage det – om og om igen – og slå ned på det, hver gang man oplever noget, som ikke falder ind i den sikkerhedskultur, man ønsker at have på virksomheden. Medarbejderne må ikke være i tvivl om, at du som ejer og leder er vedholdende og viser, at I bliver ved med at arbejde med det her indtil det bliver den nye norm for, hvordan I arbejder.
-Og så skal du jo også selv arbejde på den måde som ejer og leder, ligegyldigt hvor travlt der er, for du er jo selv den største rollemodel, pointerer arbejdsmiljøchefen.
Psykologisk tryghed
Den gode arbejdsplads er i dag et sted med psykologisk tryghed, og det handler i bund og grund om, at man som medarbejder har troen på, at man ikke bliver ydmyget eller straffet, hvis man taler højt om sine fejl, tvivl, spørgsmål, uenighed eller ideer. Og det er en vigtig ledelsesopgave.
-Og det er en super vigtig pointe i forhold til skabe en sikkerhedskultur og forebygge ulykker. Man skal turde tale om det, der går galt eller næsten går galt i løsningen af arbejdsopgaverne på bedriften med en vished om, at man ikke bliver gjort til grin, hånet, opsagt eller hvad man nu kunne være bange for som medarbejder, siger Christina Edstrand.
De unge
Ifølge Christina Edstrand kan det være meget svært for en ung medarbejder at sige fra overfor en arbejdskultur, der ikke er sikker nok, og det er heller ikke det unge menneskes ansvar. Det er altid lederens.
– Jeg tror, de unge mennesker bliver klædt på til at sige fra, når de er fx er på landbrugsskole, men jeg oplever, at de ikke tør. Frygten for at blive isoleret og for at blive opfattet som pivet eller besværlig er nok til, at de ikke siger noget. Og det skal de heller ikke. At arbejdet skal udføres sikkert, skal komme fra lederen.
Arbejdsmiljøchefen er dog ikke i tvivl om, at de unge landbrugsmedarbejdere er en styrke i forhold til at skabe en sikkerhedskultur, for langt de fleste vil gerne, at arbejdsgiveren prioriterer sikkerheden.
-De skal ikke gå foran eller flytte noget selv, men de kan spille en aktiv rolle i at skabe sikkerhedskulturen ved at tappe ind i det arbejdsgiveren sætter i gang, byde ind og vise, at de gerne vil være med.
Momentum
–Jeg tænker, at vores kampagne rammer det helt rigtige tidspunkt. Der er så meget fokus på sikkerhedskultur alle steder fra bl.a. også hos Arbejdstilsynets tilsynsførende, da de også kan se, at det er den rigtige arbejdskultur, som flytter mest i forhold til at undgå og forebygge ulykker.
Arbejdsmiljøchefen er bevidst om, at der er dog stadig lang vej til målet.
-Men jeg opgiver ikke. Vores kongstanke er, at den forandring, der er sket i forhold til spirituskørsel, også kan ske i forhold til sikkerhed på bedrifterne. Vi skal derhen, hvor holdningen og kulturen er, at det simpelthen er for dumt at handle imod sikkerheden, ligesom alle i dag er enige om, det er for dumt at sætte sig bag rattet, når man har drukket. Den er virkelig sivet ind. Det er mit mål at nå derhen, og jeg ved godt, at det ikke kun tager ét år eller to, men vi nogle gode skridt på vejen.
Arbejdsmiljøchef Christina Edstrand, SEGES Innovation
Artiklen er fra den seneste udgave af “LHN Magasinet “. Læs hele magasinet her
LHN Magasinet udkommer næste gang i juni 2026.
