Der findes ikke én rigtig måde at generationsskifte på. Valget af generationsskiftemodel afhænger af mange faktorer som bl.a. familiens størrelse, den økonomiske situation og de involveredes ønsker og kompetencer.

I landbruget er et generationsskifte ofte mere end blot et ejerskifte. For mange landmænd og deres familier er gården et sted fyldt med minder, familiehistorie og identitet. Når tiden er inde til at overdrage gården, står man derfor overfor en af de største beslutninger, man kan tage som landmand og familie. Men der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Et vellykket generationsskifte kræver, at man vælger den model, der bedst matcher den situation, man står i.

Mange veje

Også selvom udgangspunktet tages i et generationsskifte indenfor familien er der mange veje at gå. To af LHN’s erfarne medarbejdere tager fat på nogle af mulighederne.

-Når den direkte overdragelse fra forældre til børn er en mulighed, er det en god vej at gå, hvis søn eller datter har stor erfaring i rygsækken og er parat til at træde ind i en ledende rolle med det samme, således skatterådgiver Carsten Schmidt.

Skatterådgiver Brian Hansen supplerer. -Hvis det ikke er tilfældet, kan en gradvis overgang, hvor ejerskabet overdrages i etaper være en god løsning. Fx kan den yngre generation indgå i en partnerskabsløsning, hvor ansvaret gradvist flyttes over tid.  For større bedrifter kan en opdeling af ejendommen via en selskabsdannelse være en mulighed, så flere børn kan overtage andele af landbruget. Det kan reducere risikoen for konflikter mellem søskende og sikre, at ejendommen forbliver i familiens eje.

-Nogle gange er det nødvendigt at bringe en ekstern partner eller investor ind i landbruget. Det kan være relevant, hvis der ikke er én arving i familien, der ønsker at overtage alene, eller hvis virksomheden har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, siger de to rådgivere og påpeger. -Det at entrere med en ekstern partner kan skabe nye muligheder på gården, men det kræver en meget klar forventningsafstemning mellem parterne, hvis det skal gå godt.

Få et overblik

LHN’s rådgivere drøfter mange ting med landmandsfamilien ved et generationsskifte, og følgende overvejelser hjælper processen godt på vej:

Personlige og familiære overvejelser

• Har den kommende generation lyst og engagement til at overtage landbruget – og kompetence?
• Hvordan er forholdet mellem søskende og familiemedlemmer, og er der klarhed omkring, hvem der skal overtage ejerskabet? Hvem skal inddrages i processen?
• Der bør ved et generationsskifte med flere arvinger, laves en klar forventningsafstemning til fordelingen af arven. Skal der ske en ligedeling af arven? Eller skal den/de arving(er), der overtager ejendommen forfordeles, da de overtager en større risiko end de arvinger, der ”blot” modtager penge?
• Hvordan vil generationsskiftet påvirke familiedynamikken? Er der potentiale for konflikter, som man kan forebygge ved at vælge en bestemt model?

Økonomiske og skattemæssige forhold

• Hvad er den økonomiske situation i virksomheden, og hvilke investeringer er nødvendige for, at den næste generation kan drive landbruget videre?
• Har familien adgang til ekstern finansiering, hvis det er nødvendigt?
• Hvad er de skattemæssige konsekvenser ved de forskellige generationsskiftemodeller?
• Hvor meget skal den ældre generation have med sig derfra?

Valg af generationsskiftemodel

• Hvilken model passer bedst til familiens ønsker og situation? Er der behov for en hurtig overgang, eller kan ejerskabet overdrages gradvist eller via en opdeling eller selskabsdannelse?
• Er der overvejelser om at bringe en ekstern investor eller partner ind i virksomheden? Hvad vil det betyde for familiens ejerskab?

Artiklen er fra LHN Magasinet nr. 2, 2024 – se hele magasinet her