Kom med til en spændende dag og hør om jordens sundhed, og hvordan den er påvirket af forskellige dyrkningssystemer.
Nyhed fra Landbrugsinfo.dk
Sund jord er grundlaget for et produktivt og bæredygtigt landbrug. Jordens fysiske struktur og kemiske processer spiller en vigtig rolle, sammen med hele dens biologi og det mangfoldige mikroliv, der i stigende grad får opmærksomhed.
Den 13. maj inviterer SEGES Innovation dig sammen med Teknologisk Institut, FRDK og ICOEL til konferencen Dyrkningssystemer og jordsundhed, hvor førende eksperter og aktører i branchen deler deres viden.
Blandt oplægsholderne er Nikolaj Jensen, seniorkonsulent hos SEGES Innovation, som vil dykke ned i, hvordan græs kan spille en nøglerolle i kulstoflagring. Dagen vil byde på inspirerende præsentationer og praktiske indsigter i bl.a. regenerativt landbrug og hvordan vi skaber robuste og bæredygtige dyrkningssystemer, der styrker både jordens sundhed og landbrugets fremtid.
Vi glæder os til at se dig til en spændende dag om dyrkningssystemer og jordsundhed.
Vil du vide mere?