Som opfølgning på lodsejermøderne afholdt d. 12. og 14. maj 2025 inviterer Landbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Aabenraa Kommune til et nyt lodsejermøde, hvor Aabenraa Kommunes bidrag til de landsdækkende omlægningsplaner præsenteres.
Udtagningskonsulenter, DN og Naturstyrelsen har siden møderne i maj arbejdet med planen, bl.a. på baggrund af lodsejerinput.
Planen er et bud på, hvordan man med frivillig omlægning af landbrugsarealer vil kunne opfylde målene, der er aftalt i Den Grønne Trepart.
Mødet afholdes d. 22. september 2025 kl. 15-17 i Arena Aabenraa, hal 5, Hjelmallé 3, 6200 Aabenraa.
Efter mødet vil omlægningsplanen kunne ses på kommunes hjemmeside, og det vil være muligt at indsende bemærkninger til forslaget på mail: naturprojekter@aabenraa.dk
Bemærkninger vil blive inddraget i det videre arbejde, når lodsejerne kontaktes omkring mulighederne for gennemførelse af de konkrete projektidéer.
Program:
🔷 Velkomst ved Aabenraa Kommune, landbrugsorganisationerne og DN
🔷 Kort orientering om arbejdet med omlægningsplanen v/ Aabenraa Kommune
🔷 Præsentation af Aabenraa Kommunes omlægningsplan v/ Aabenraa Kommune og udtagningskonsulenter
🔷 Spørgsmål og bemærkninger til planen
🔷 Det videre forløb med godkendelse af planen og arbejdet med frivillige projekter v/ Aabenraa Kommune og udtagningskonsulenter
🔷 ”Jordfordeling” v/ Jacob Busch, Jordfordelingskontoret i Tønder
🔷 Tak for i dag
Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres kaffe og kringle til mødet.
Du kan hente en printvenlig version af invitationen HER.
