Torsdag den 8. oktober åbner tilskudspuljen Rydning og forberedelse til afgræsning 2026.
Du kan søge om tilskud til projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-områder og til projekter om forberedelse til afgræsning på arealer med en HNV-score på mere end 7 og arealer, der indgår i etablering af et vådområdeprojekt.
Puljen stiller denne gang 50 mio. kr. til rådighed, hvilket er dobbelt så meget som normalt. Samtidig bliver afgræsningsprojekter prioriteret højere end tidligere.
Find vejledning, ansøgningsskema m.m. her
Kontakt os
Overvejer du at søge tilskud gennem puljen, hjælper vi gerne med at afklare dine muligheder og indsende din ansøgning.
Kontakt os gerne hurtigst muligt, hvis du vil have hjælp til din ansøgning inden fristen den 7. december 2026.
