Som et led i en indsats for regelforenkling har fødevareminister Jacob Jensen blandt andet lempet for reglerne for, hvornår man skal indregistrere sin hest ved en flytning.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen fortsætter arbejdet med regelforenkling og har fundet yderligere 16 tiltag. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse tidligere på ugen. Blandt andet på hesteområdet, hvor ministeren har lempet på en regel for registrering i forbindelse med flytning. Før skulle du registrere, hvor hesten blev flyttet hen, selv hvis det bare for én dag. Fremover er det kun arrangøren, der skal notere flytningen ved større arrangementer. Ved mindre arrangementer behøver du som hesteejer ikke at gøre noget.
Har du ansvaret for et hestehold? Er du klar til kontrol?
Har du styr på reglerne vedr. CHR-registrering af heste og dokumentation af ejerskifte, udelukkelse af konsum, opbevaring af medicin m.m.? LHN har sammensat en mappe, der kan bruges som hjælpemiddel til at få overblik og dokumentere.
LHN tilbyder en hestestaldsmappe til dig, som er ansvarlig for et hestehold. En mappe, der kan give dig overblik og hjælpe med at dokumentere dine indsatser i forhold til en gældende regler.
Der er kommet godt gang i opmærksomheden omkring registreringer i CHR på hesteområdet. Flere og flere får kendskab til de nye regler, men mange har stadig meget lidt kendskab til, hvordan reglerne hænger sammen og hvad der alt skal registreres.
Der er kontroller i gang både hos rideskoler, stutterier og private stalde. Der bliver bl.a. tjekket om hestene på ejendommen er registreret under korrekt CHR-nummer, konsumstatus og ikke mindst for medicinrester.
Kontakt LHN for nærmere oplysninger om hestemappen.