Smittebeskyttelse bliver ofte først en prioritet, når skaden er sket. Den burde i stedet være en integreret del af den måde, man arbejder på, siger kvægfagdyrlæge Malene Budde.
Kvægfagdyrlæge ved SEGES Innovation Malene Buddes budskab er klart. -Forebyg i stedet for at slukke ildebrande, og det gør du ved at tænke smittebeskyttelse ind i den daglige drift.
Kvægfagdyrlægen er heller ikke i tvivl om begrundelsen. -Der er store økonomiske udfordringer forbundet med at få en smitsom sygdom ind på en bedrift, og en masse bøvl. Og så handler det også om arbejdsglæde. Det er da trods alt sjovere at passe sunde, raske dyr.
Malene Budde ved, hvad hun taler om. De sidste 6 år har hun arbejdet med salmonellasanering, forebyggelse og smittebeskyttelse i SEGES-regi, og inden da arbejdede hun 15 år som kvægpraktiserende dyrlæge i det midtjyske.
En mindre hær af sygdomme
Specielt salmonella er en udfordring i de danske mælkekvægsbesætninger. Lige nu er mere end 13 procent af de mælkeleverende bedrifter ramt af sygdommen. Der er store geografiske forskelle. I det sydvestjyske og det sønderjyske er der områder, hvor hver tredje mælkeproduktion er ramt.
Malene Budde oplister en række andre sygdomme, man skal være obs på. Mykoplasma, som kan give yver-, lunge- og ledbetændelse. Mund- og klovsyge som i år er konstateret i Tyskland, Ungarn og Slovakiet. Lumpy Skin Disease som der er tilfælde af i Spanien, Frankrig og Italien. En sygdom, der udover at smitte ved direkte kontakt også smitter via insekter, hvilket gør det svært i forhold til smittebeskyttelse. Ligesom det er tilfældet med Bluetongue. Sidst men ikke mindst er der nu en besætning i Danmark, som er blevet smittet med BVD (Bovin virus diarre). En sygdom Danmark var erklæret fri for.
Hvor starter man
Et godt sted at starte er, ifølge Malene Budde, at få lavet et godt oversigtskort over bedriften. -Sæt dig med dine medarbejdere og tegn ruter ind. Det er ikke altid – og slet ikke når man kører på bedriften i det daglige – at man har overblik over, hvordan trafikruterne på ejendommen er. Ideelt set skal al intern fodertrafik holdes væk fra den eksterne trafik – især afhentningsstedet for dybstrøelsen, slagtedyr og døde dyr, gyllekørsel og parkering for besøgende.
-På nogle bedrifter kan man ret nemt gøre noget, andre steder er det knap så nemt. Her kunne man overveje, om man skulle lave nye trafikveje. På ejendomme, hvor der hen ad årene er sket knopskydninger, kan det være rigtigt svært. Her kan man med et oversigtskort blive opmærksom på sine hotspots, sætte ind der hvor det er muligt og så ellers kigge på, hvordan man derudover kan mindske risikoen ved fx at sørge for at få gjort rent efter kørsel af gylle, foreslår kvægfagdyrlægen.
Også når man bygger nyt på bedriften, skal smittebeskyttelse tænkes ind fra start. -Få miljørådgiveren, dyrlægen, kvægbrugskonsulenten og byggekonsulenten med i den indledende fase, så der tænkes smittebeskyttelse med ind i fx bygningsindretning og placering, pointerer Malene Budde.
Grundprincipper
Man kan gribe fat i en række håndtag, når det handler om forebyggelse og effektiv smittebeskyttelse. Malene Budde kalder dem grundprincipper. Her nogle eksempler:
Undgå at købe dyr udefra, hvis du kan. – I 2024 købte 27 procent af mælkeproducenterne dyr ind, og 44 procent købte færre end 5 dyr. Var de indkøb virkelig nødvendige, spørger Malene Budde og fortsætter. -Når du så køber dyr, skal du stille krav til sundhedsstatus og bruge så få leverandører som muligt. Hold det om muligt til én leverandør.
Princip for opstaldning. Hold aldersgrupperne adskilt, hold dem i nogle mindre hold og bland ikke holdene. Jo yngre dyrene er, jo vigtigere er det. Kalvene er de mest modtagelige dyr.
Hold infektionstrykket nede. Det handler i høj grad om hygiejne. Prioriter rengøring og desinfektion.
Jo større besætning jo større smitterisiko. -Rigtigt mange landmænd flytter sig ikke mentalt i hovedet proportionelt til vokseværket i deres besætningsantal. Der er bare en hel anden risiko, når man får 300, 400, 500 køer end, når man har 100 køer. Du skal have meget mere fokus og en hel anden tilgang til smittebeskyttelse. Der kommer fx flere folk og de kommer oftere på bedriften, du får flere ansatte osv. Og uddannelse af personale spiller også ind her, påpeger Malene Budde.
Hyppighed af en handling. Én handling i sig selv kan godt virke harmløs, men hvis den sker én gang om ugen, stiger risikoen for smitte betragteligt på et år. Hvis noget sker hyppigt, skal det derfor rykke højere op i ens bevidsthed og på prioriteringslisten i forhold til smittebeskyttelse.
-Og netop en prioriteringsliste er vigtig, fastslår kvægfagdyrlægen. -Du kan ikke alle ting på én gang. Spørg dig selv: Hvor opnår jeg mest med mindste og måske også billigste indsats. Vær obs på at den største risiko er levende dyr og de eksterne køretøjer på din bedrift og ikke mindst, at det er ok at stille krav til de besøgende der kommer på din bedrift – om de så kommer der i professionelt øjemed eller om det er børnehaven eller skoleklassen, der er på besøg.
Den rigtige løftestang
Med Dyresundhedsloven, som er en EU-forordning gældende fra 2021, blev der lagt et større ansvar over på landmanden i forhold til at forebygge og bekæmpe dyresygdomme.
-Lovgivning er tit en dårlig løftestang for at ændre på noget, men som landmand kommer du til at forholde dig til det, da Fødevarestyrelsen har meldt ud at de vil begynde at kontrollere efterlevelse af loven allerede fra 2026, fortæller Malene Budde og tilføjer. -Der er noget i pipeline fra myndigheder og også Landbrug & Fødevarer, som måske kan hjælpe med at sætte en ramme for arbejdet med smittebeskyttelse.
Den mest effektive løftestang for en øget smittebeskyttelse er at få den integreret i den daglige drift.
-Smittebeskyttelse skal være en naturlig del af den måde, man arbejder på. Derfor handler det i bund og grund om kultur, og som ejer er du kulturbærer og rollemodel. Du skal sætte rammen, og få dine ansatte med om bord, siger Malene Budde og fortsætter.
– Mit ønske er, at folk stopper op en gang imellem og tænker ”er det smart det her, eller skulle vi gøre noget anderledes”. Det tager tid at ændre den tankegang og få det ind som en naturlig del af ens hverdag. Og stop med at tænke, at det ikke nytter at gøre noget, hvis forholdene ikke er optimale, for det gør det.
-Det kan godt være, at du ikke opnår 100 procent beskyttelse, men kan du halvere en risiko, er du stadig nået rigtigt langt. En lille indsats kan også have stor effekt. Du må hellere få gang i få ting som lykkes end at du sætter gang i rigtigt mange ting på én gang, og det så bliver ved de gode intentioner, slutter Malene Budde.
Kvægfagdyrlæge Malene Budde, SEGES Innovation
Artiklen er fra den seneste udgave af “LHN Magasinet “. Læs hele magasinet her
