I 2030 skal vi være i mål med den politisk aftalte reduktion af landbrugets klimaaftryk via de kollektive virkemidler. Vi er godt på vej ad frivillighedens vej, siger LHN’s udtagningskonsulent & miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann.

-Små 60.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer er enten færdigbehandlet, under realisering eller under forundersøgelse til etablering. Udtagningsindsatsen er dermed rigtigt godt på vej mod målet om de 140.000 hektar, konkluderer Louise H. Riemann og fortsætter. -Det er afgørende vigtigt, at så mange landmænd vælger at kaste sig ud i det nu, og at der fortsæt kommer landmænd til som vil være med, så vi kan opnå målet uden at det bliver via krav og tvang.

Tilskudsordninger

Som lodsejer skal du gøre op med dig selv, om du ønsker jordfordeling – det har nemlig indflydelse på, hvilken type landbrugsordning der skal søges.

Der findes to ordninger til udtagning af landbrugsjord. Landbrugsstyrelsens Vand- og klimaprojektordning, som kan søges af kommuner og Naturstyrelsen med en engangskompensation eller jordfordeling. Og Klima-Lavbundsordningen, som er delt op i to. I den ene del har Naturstyrelsen deres egen interne bevilling til at kunne lave projekter med jordfordeling og den anden del er Miljøstyrelsens ordning, hvor kommuner, private lodsejere og fonde kan søge projekter med engangskompensation – ikke jordfordeling.

Så snart man kommer over 5-10 lodsejere kræver det oftest en ordning med jordfordeling.

Hvad få du ud af at tage din landbrugsjord ud af drift?

Du kan få en bedre arrondering via en jordfordeling, du slipper for at dyrke lavbundsarealer med dårlig økonomi, du gør en indsats for både natur, miljø og klima, du kan måske forbedre mulighederne for jagt, du kan få et bedre klimaregnskab og sidst men ikke mindst får du goodwill fra samfundet og dit lokalområde.

Sådan kan du bruge det våde areal bagefter

Hvordan du kan bruge dit areal bagefter, afhænger af hvilken måde arealet vådlægges på. Bliver mit areal til en sø? Nej ikke nødvendigvis. Det vil være meget forskelligt, hvor stor en del af arealet, der bliver sat under vand.

Alle vådområde- og lavbundsprojekter tinglyses som permanente græs- eller naturarealer med naturlig vandstand. Du må stadigvæk bruge arealerne til afgræsning og slæt, hvis det er muligt. Afgræsning og slæt er oftest med til at øge naturværdien og kan samtidig hjælpe dig med at overholde din rydningspligt på arealet ved at holde det lysåbent.

Arealer, der er vanskelige at rydde med almindelige landbrugsmaskiner, er fritaget for rydningspligten.

Artiklen er fra LHN Magasinet nr. 2, 2024 – læs magasinet her